Login med Facebook på Riidr

facebookfoto_til_blog.PNG

Du kan nu logge ind på Riidr med Facebook både på vores hjemmeside og i vores apps til iOS og Android.

Hvordan logger jeg ind med Facebook som ny bruger hos Riidr

Hvis du ikke før har oprettet dig som bruger vil du derfor uden problemer kunne logge ind med Facebook både på vores hjemmeside og i vores apps, så længe du er logget ind med samme email på Facebook alle steder.

I forbindelse med. at du foretager køb, vil du blive bedt om at oprette et password til Riidr. Når du herefter, skal gøre brug af Riidr kan du logge ind på vores side med Facebook, eller med den email du bruger sammen med facebook og det password du har oprettet hos Riidr. Du vil kunne logge ind på denne måde både på vores hjemmeside og i vores apps.

Hvordan logger jeg ind med Facebook som eksisterende bruger hos Riidr

Du kan som eksisterende bruger hos Riidr logge ind med Facebook, så længe den email du har oprettet dig med hos Riidr, er den samme som den du bruger hos Facebook.  Hvis ikke det er tilfældet, skal du sørge for at ændre din email, hos Riidr så den er den samme som den email du bruger til at logge ind på Facebook. 

Du ændrer din email ved at logge ind på www.riidr.dk, og herefter skal du klikke på dit navn i øverste højre hjørne for at komme til dine indstillinger, hvor du kan ændre dine mail og gemme dine nye oplysninger.

Når du har ændret din mail, skal du logge ud, og derefter kan du logge ind med Facebook.

På vores hjemmeside og i vores applikationer til iOS og Android

Når du på vores hjemmeside er logget ind med Facebook, bliver det delt på din facebook profil, når du læser en smagsprøve på en e-bog eller skriver en anmeldelse af en e-bog eller lydbog. Det vil gøre dine venner involverede i hvad du læser, og de kan både kommentere og "synes godt om" på din profil. Hvis du ligeledes har andre venner, der logger ind på Riidr med Facebook, vil du også kunne se det og, se hvilke de læser smagsprøver på.

Du vil til enhver tid kunne kontrollere hvem der ser hvad du deler på din facebookprofil, og hvis du slet ikke ønsker, at dele dine læseoplysninger, kan du til enhver tid ændre det under dine kontoindstillinger på facebook.

Ligesom på vores hjemmeside, kan du også i vores applikationer logge ind med Facebook. Når du er logget på vil Riidr fungere som det plejer, dog med den undtagelse at, ingen af de smagsprøver du læser i vores applikationer vil blive delt på din Facebookprofil.

Hvad bliver delt når jeg er logget ind med Facebook

Når du er logget ind i vores applikationer, bliver ingen af dine aktiviteter delt. Når du derimod er logget ind med Facebook på vores hjemmeside, bliver de smagsprøver du læser samt de anmeldelser du skriver delt å din Facebookprofil, så alle dine venner på Facebook, kan kommentere og "synes godt om". Du kan til enhver tid ændre det 

Hvordan fjerner jeg tilladelsen til at logge ind med Facebook hos Riidr

Når du logger ind på Riidr med Facebook, bliver din tilladelse registreret hos Facebook. Hvis du derfor vil fjerne tilladelsen, skal du gøre det på facebook på følgende måde.

  1. Log ind på Facebook og klik derefter på pilen i øverste højre hjørne til højre for "Startside"
  2. Klik på "Kontoindstillinger" og vælg herefter "Apps" i venstre side
  3. Herefter skal du finde "Riidr" i listen af apps, og klikke på "rediger" hvorfra du kan fjerne appen. Alternativt, kan du også fjerne appen ved at klikke på det lille "x" der står udfor appen. 
Hvis der bruges flere forskellige Facebookkonti på samme mobile enhed
Hvis der er flere forskellige der logger ind på deres Facebookprofil på samme tablet eller smartphone, skal du være opmærksom på hvilken Facebookprofil du logger ind med. Hvis din mor eksempelvis har logget ind på Riidr med Facebook på din enhed, og du klikker på login med Facebook på samme enhed, så vil den logge dig ind på din mors profil. Hvis du vil undgå dette, skal du derfor fjerne tilladelsen til at logge ind med Facebook fra din mors profil, som beskrevet ovenfor, og derefter kan du logge ind med Facebook og bruge din egen profil.
 
Hvis du har andre spørgsmål til brugen af Facebook i forbindelse med Riidr, er du som altid velkommen til at skrive til os på support@riidr.com.
 
Har du flere spørgsmål? Send en anmodning
Drevet af Zendesk